Aalborghus Slot

Aalborghus slot blev opført af Christian den 3. i 1539. Men navnet Aalborghus dukker op i et dokument fra 1340. Det er fordi, det første Aalborghus blev grundlagt i1340, men det lå lidt sydligere end det nuværende anlæg. Det kom senere i dronning Margrethe den 1s eje, og kong Hans som var tidligere borgmeter af Aalborg 1518 og 1520, døde her efter et fald med hesten.

Omkring 1530 tænkte Frederik den 1. på at nedrive Aalborghus og indrette byens gråbrødrekloster til slot. Det blev dog hans søn, Christian den 3, der kom til at realisere nedlæggelsen. Men i stedet for at indrette gråbrødreklostret til slot, opførte han i årene fra 1539 et helt nyt befæstet slot længere mod nord, tæt ved Limfjorden, som stadig kan ses og opleves i dag.

Grevens fejde, eller med andre ord den danske borgerkrig fra 1534-1536, spillede en stor rolle med hensyn til Aalborghus slot. For det var i 1536, efter borgerkrigen at Christian den 3 indførte reformationer eller forandringer i Danmark. Han understregede at under forandringer hører fæstningen til.

Men der var flere grunde til, at han valgte at bygge Aalborghus slot, fx for firehundrede år siden var Aalborg er farligt sted at bo. Fjenden lurede ude på Limfjorden, og kongen mente at de nordjyske bønder skulle beskyttes. Det er også en af grundene til, at han besluttede at opføre Aalborghus slot som en fæstning, hvorved en voldgrav var lagt omkring. Desværre blev voldgraven kastet til i 1853, mens rester af voldene stadig kan ses henholdsvis mod øst og vest.

Man startede med at bygge i 1539 og slottet stod færdigt i 1555. Slottet var oprindeligt tænkt som en fæstning, med grundmur udad og bindingsværk mod gården. Men Aalborghus slot forblev ikke den fæstning, som den blev skabt til at være. Ganske kort efter at Aalborghus var blevet færdigt, har man imidlertid overvejet helt at standse yderligere arbejder på slottet på grund af vanskeligheder med vandforsyningen. Slottet lå uheldigvis på nogle lave arealer, der har gjort brøndgravningen vanskelig. Otto Brahe, faderen til den berømte astronom Tycho Brahe fandt ud af, at man ikke kunne få fersk vand ind på slottet, uden at grave en lang og smal fordybning der så kunne lede vandet ind, også kaldt en rende. Christian den 3. tilføjede, at slottet kunne idet mindste udholde en belejring, efter det nu tog 16 år at bygge det.

Men i tiden op til 1557 blev det overvejet på grund af vanskeligheder med vandforsyningen helt at opgive Aalborghus som fæstning. 15. maj 1557 blev det udtalt i rigsrådet, at Aalborghus slot skulle opgives som fæstning, på grund af vanskelighederne med vandet. Det nævnes også som et særligt punkt, at Ribe og Kolding måtte befæstes, eftersom der ingen fæstning nu var i Aalborg og for den sags skyld i Jylland.

Af det nuværende slotsanlæg er kun øst fløjen bevaret fra det oprindelige slot. Nord fløjen er fra 1633, bygningen mod syd er fra 1808.

Christian den 4. og Frederik den 4. spillede en stor rolle overfor Aalborghus slot i hver sin tid. Det er det monogramtavlen over porten fortæller.

I dag betales der skat hver måned, dengang betalte bønderne noget der hedder skattekorn og efter som der ikke var plads til kornet i det lille kornhus uden for slottet, opførte Christian den 4. et kornmagasin som tilbygning til nordmuren i 1633.

Frederik den 4. byggede i 1705 en løbebro. Man mener, at de 4 granitdragere der stikker ud af nord fløjens mur, ved det nordvestre hjørne havde båret den.

Da slottet viste sig uegnet til fæstningsformål blev det sæde for kongens lensmand i Nordjylland.

Men i 1960´erne blev nord fløjen bygget helt om, den er nu indrettet med kontorer og en amtsrådsal i fløjen

Slottet er nu domicil eller fast bopæl for Statsamtet Nordjylland.

De fire granitdrager, som man mener, havde båret løbebroen.

Fangehullet

Døren ind til fangehullet.

Fangehullet ligger i det fjerneste hjørne, i nord fløjen. Man tror at fangehullet er bygget efter resten af slottet.

Fangehullet har ikke nogen vinduer, kun nogle lufthuller, der er borede i døren. Det fangehul der ligger i nord fløjen er muligvis, brugt som et supplerende byens fængsel Vesterport. Lige indtil at en fange undslap, og man måtte reparere døren.

Fangehullet er et lille halv-cirklet rum, bygget af mursten. Der er ingen mulighed for at lufte ud, derfor er fangehullet aldrig tørt.

På jorden, i midten af rummet, kan man stadig se rester af de lænker, som blev brugt til at holde på fangen.

Under besættelsen af Jylland i 1644-1657, brugte svenskerne ikke kun Aalborghus som indkvartering, men også som fængsel, idet mange af de bønder der ikke døde ved Sundby, blev taget til fange, og ført til Aalborghus.

Tilstanden må have været frygtelig, idet et vidne beretter, at der var 90 eller flere fanger, presset ind på et lille sted. De fleste af disse fanger døde af hede, tørst og kvælning. Mange begyndte endda at spise i hinanden, i håbet om overlevelse.

Voldgraven

Aalborghus slot, hvor der tidligere var voldgrave omkring.

For at beskytte Aalborghus, da der ikke var en ringmur på 3 af slottets sider, lavede man en voldgrav. Mod vest og syd lå volden i kort afstand fra bygningerne, og mod øst lå den helt op til slottet, for at skjule øst fløjens underetage.

Fra slottet og ud der hvor volden ender, har den været overalt, 20-25 m.

Voldgravene omkring Aalborghus slot, blev kastet til i 1853. Grunden til dette var den store frygt for kolera, som kom med dampskibet ”Iris”, til Aalborg fra København. Smitten spredte sig hurtigt, og i løbet af 5 måneder, døde omkring 5% af Aalborgs befolkning. Alle der kunne, flygtede simpelthen fra byen.

Da åerne, som blev brugt som drikkevandsforsyning for en stor del af befolkningen, var stærkt forurenede, og stinkende, lavede man et vandværk.

Gravene udenom slottet, der jo allerede i 1550’erne havde været så dårlige, at man overvejede at nedlægge Aalborghus som fæstning, var pga. den meget lave strømhastighed i åen, så ildelugtende at man allerede i 1853, kastede voldene til.

Voldgravene blev så på den her måde en del af den slotspark, som så ud dengang, som den ser ud i dag.

Kassematerne

Kassematerne er navnet for de underjordiske gange som hører til Aalborghus slot. Indgangen finder man i en kalket bygning, som er et par meter høj, og som har nogle få døre. En af dem fører ind til kassematerne.

Gangene fører ind under jorden, og er kolde og mørke. Man mente at der var gange der førte steder hen, man ikke kendte, som blev brugt i tilfælde af besættelse. Der var bl.a. en der førte til Nørresundby, som gik under fjorden, og en der gik til grusgraven, ved Hobrovej.

Historikerne mener dog at der er gange der har udfald et sted man endnu ikke kender, men at de fleste af gangene blev brugt til opbevaring af flæsk, sild og gæs, og andet der havde det bedst hvis det lå koldt og saltet.

Nu er de fleste gange muret til.