Klostre i Aalborg

Helligåndsklostret

Helligåndshuset og Helligåndsklostret   

Aalborgs lille revolution

Stiftelsen af det første Helligåndskloster

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden

Gråbrødreklostret

Munkenes oprindelse

Munke i Danmark

Aalborg gråbrødrekloster

Klosterkirken

Korsgangene

Kirkegårde og begravelser

Nedlæggelsen af klostret

 

 

Helligåndsklostret

 

Helligåndshuse og Helligåndsklostre

 I år 1431 blev Helligåndshuset bygget. Huset blev stiftet på en grund, som en dame ved navn Maren Hemmings havde arvet fra sine forældre.

Grunden lå i Skt. Peders sogn.

I 1434 skete der desværre det at grunden blev brændt til grunden, og så måtte man begynde helt forfra.

I 1451 blev Helligåndshuset bygget om til et kloster og så blev der også lige tilføjet et par ekstra etager. Helligåndsklosteret er i dag Danmarks ældste sociale institution.

 Tilbage

 

Her har vi det gamle Helligåndskloster, som skal stå der til evig tid.

 Siden reformationen har Helligåndsklosteret også fungeret som hospital og latinskole.

Det var noget af det bedste der fandtes dengang, især for de unge.

Det gik nemlig ud på at mennesker fra alle steder kom og hjalp de syge uden nogen form for betaling.

Folk kom fra alle steder for at melde sig frivilligt til at helbrede folk der var kommet til skade og var syge. Alle former for mennesker kom, fra pilgrimme til korsfarere. Helligåndsklostre fra hele verden var vokset sig meget store.

Der er en forklaring på hvorfor Helligåndsklostrene blev kaldt hvad de blev kaldt. I tidens opfattelse blev alle de kærlighedsgerninger, som der blev begået i klostrene et udtryk for den hellige ånds virksomhed.

Helligåndsklostre nogle steder i verden var ikke kun for folk med fysiske problemer og sygdomme, men også evt. for rejsende der havde brug for at overnatte i en kort periode. 

Tilbage

 

 

Aalborgs lille revolution

Aalborgs Helligåndskloster er godt nok lidt anderledes fra de andre Helligåndsklostre, fordi i Aalborg var der kun adgang for de spedalske (handikappede). Måske var Aalborgs

Helligåndskloster ikke helt så godt, som dem hvor alle var velkomne, men selve Aalborg var en god nok by i sig selv.

Måske var Aalborg ikke helt så godt kørende med Helligåndsklosteret, som det var andre steder i verden, men så skulle man se hvordan det stod til i Aalborg før der kom et Helligåndskloster.

Folk de faldt rent faktisk døde om på gaderne. Der var også rigtig mange handikappede der bare gik og led uden at få noget hjælp. Så Helligåndsklosteret var måske ikke det bedste af dem alle, men det gjorde en utrolig stor forskel i Aalborgs samfund. Det stod på i mange år at der var hungersnød og krankhed.

 

Det var ikke kun et stort år i Aalborg da Helligåndshuset blev bygget, men det spredte sig og gjorde så at folk i hele Nordjylland tog sig sammen til at få Helligåndsklostrene bygget rundt omkring. Og det var en lille revolution for Aalborg.

Under 2. Verdenskrig blev Helligåndsklosteret oprettet til Winston Churchill klubben.  Det var Danmarks første modstandsgruppe. Winston Churchill var General under 2. Verdenskrig og han var en af de få personer, som gjorde en synlig forskel.

Tilbage

Her kan man se inde i Aalborgs Helligåndskloster. Der blev helbredt mange mennesker herinde.

 

Billedet blev taget i Aalborgs Helligåndskloster.

 

Stiftelsen af det første Helligåndskloster

Ideen til Helligåndshuset stammer fra en mand ved navn Gui af Montpellier. Gui boede i Sydfrankrig og var en meget rar mand. I ca. år 1180 stiftede han et broderskab til lindring af syge og fattiges menneskers nød. Det var dog ikke blevet til noget hvis ikke Pave Innocens III havde draget bevægelsen ind i en større sammenhæng. Gui var nemlig ikke det man kunne kalde en velhavende mand, men bare en middelmådig borger, som alligevel endte med at gøre en stor forskel for de mennesker over hele verden, på en måde altså.

 

Der var mange rige folk, som engang gav mange penge til klostrene. De fleste gjorde det nok bare for at få en god omtale og så var der sikkert også mange mennesker der meget generøse og støttede Helligåndshuset. Det var især kongen der gav et stort beløb.

 

 Omkring år 1487 var Kong Hans af Danmark tit i Helligåndsklosteret i Aalborg, fordi det havde en særlig plads i hans hjerte. Da Kong Hans i 1513 var nået til Aalborg og lå døden nær i sin sotteseng, besluttede han sig for at skænke Aalborg Helligåndskloster denne stiftelse som ejendom til evig tid.

 

Godt nok var Helligåndsklostre/ordener en god organisation, men den havde faktisk ret mange fjender forskellige steder i landet. Der var nemlig også mange andre ordener, som også arbejdede med syge folk, men grunden til de hadede Helligåndsklostrene, var fordi det havde vokset sig så stort og det gjorde så, at de andre ordener stod i skyggen af dem.

De andre ordener var også godt sure over, at Helligåndsklostrene havde fået nogle specielle rettigheder. Det var især en orden ved navn Tiggermunkene, der var store fjender med Helligåndsbrødrene.

Tilbage

 

Gråbrødreklostret

Munkenes oprindelse

Historien om gråbrødreklosteret, begyndte faktisk først i år 1182. Det var da Frans, på latin Franciscus blev født i Assisi, Italien, som søn af en meget velhavende købmand. I de unge år var Frans mere optaget af fester og fornøjelse end religiøs fromhed, men efter en meget svær sygdom hørte han, Kristus, knælende i bøn sige:” Franciscus, Gå hen og byg mit hus op; som du ser, er den helt forfaldet”. Efter den oplevelse lagde Frans sit tidligere liv bag sig og begyndte at opbygge alle de forfaldne kirker, og pleje de mest udstødte af alle kirker, de spedalske.

I 1209 gjorde en prædiken det klart for Frans, som en efterfølgelse af Kristi liv skulle han leve i fattigdom og forkynde evangeliets ord om gudstro. Frans blev straks fuldt af nogle tilhængere, som også ville leve på samme måde som ham. De levede efter nogle få enkle regler og ernærede sig ved arbejde og tiggeri. Deres enkle klædedragt var en grå, og ulden kutte og et reb som bælte, det gav dem navnet ”gråbrødre”.

Frans, der ikke var ved godt helbred, blev efter 1223 stadig svagere og svagere. Han sammenlignede sine smerter, med Kristi lidelser på korset. Som et tegn på sin dybe indlevelse i Kristi lidelser modtog han i 1224 stigmata, det vil sige, han fik sårmærker i hænder, fødder og side tilsvarende som Kristus fik ved korsfæstelsen. Frans døde i 1226.

Tilbage

Franciskanernes stifter, den hellige Frans af Assisi, blev det allerede af sans samtid sagt, at hans fromhed var så stor, at han kunne tale med de mest uskyldsrene af Guds skabninger, fuglene.

 

Det er et udsnit af en altertavle fra Pescia, malet 1235 af

Bonaventura Berlinghieri.

 

Munke i Danmark

Da Frans døde var hans orden allerede i hastig vækst og udbredt over store dele af Vesteuropa.  I 1232 kom munkebrødrene op på deres bare ben og vandrede fra Tyskland til Danmark. Det første kloster man har bygget på Dansk grund var i Ribe og senere vandrede de så videre op i Nordjylland. Aalborg gråbrødrekloster blev først lavet omkring 1300-tallet. Gråbrødrenes budskab om et liv i ydmyg Gudstro vakte stor begejstring i hele Danmark.

Tilbage

 
Disse to Kapitæler har siddet på en 2 meter høj romersk granitsøjle. Den ene har en løve og den anden har to mennesker som motiv. Løverne skal nok opfattes som skræmmedyr og menneskerne som dem, løverne skræmmer.
Aalborg gråbrødrekloster

Efter nedrivningen af det ældste byhus i Aalborg i begyndelsen af 1240’rne blev området overdraget til Gråbrødrene. Klosterets oprettelse menes at være omkring 1268 men selv i dag er det meget svært at fortælle den slags. Klostrets placering lå på sydsiden af hovedgaden Algade og tæt på byens havn i Østerå var ikke ligefrem tilfældet. Placeringen betød meget for Tiggermunkene, så de let kunne samle tilhører til deres prædikener, og de forbipasserende betød samtidig gode almisser.

Klostrets stifter er ikke kendt endnu, men det er blevet fremført, at gråbrødrene må have modtaget deres af kongen, da kun han kan have rådet til et større, sammenhængende areal midt i byen.

Tilbage

På billedet ser man en model af gråbrødreklosteret for ca. 750 år siden. Denne model er i gråbrødreklostret

 

Billedet er blevet taget i gråbrødreklostret i Aalborg

 

Klosterkirken

Klostergrundens størrelse ved grundlæggelsen er ikke kendt. Klostrets godsarkiv gik tabt allerede ved nedlæggelsen kort før reformationen, og der er ikke overleveret dokumenter, der kan fortælle om de udvidelser eller indskrænkninger af grunden, der må have fundet sted i klostrets levetid. I løbet af godt tohundrede år, som gråbrødreklosteret endnu eksisterede, opførte munkene flere, store klosterfløje. Omkring år 1300 valgte de at lade den ældre klosterkirke nedrive for at give plads til en væsentlig større kirke, der kom til at ligge som nordfløj i klosteranlægget.

Gråbrødrene rejste den nye kirke på samme sted som den ældre. Dette skyldes, at man opfattede kirkestedet som helligt og derfor nødigt ændrede kirkebygningens placering. For munkene var der naturligvis også et praktisk ønske om stadig at have kirken liggende tæt ved befærdede strøg.

Tilbage

Korsgangene

I løbet af senmiddelalderen blev der ved de fleste danske klostre opført teglbyggede korsgange omkring klostergården. Korsgangen stammede fra Sydeuropa, hvor den overhvælvede gang med sine åbne arkader holdt den brændende sol på afstand og gav kølig skygge. Gangene blev i øvrigt brugt til religiøse processioner og sikrede i dagligdagen en god forbindelse mellem de fire klosterfløje.

Tilbage

 

Kirkegårde og begravelser

Igennem årene er der udgravet godt 670 skeletter indenfor klostergrunden. Et mindre antal af disse hører givetvis til de ukendte kirkers kirkegårde, men langt hovedparten af de gravlagte er begravet på gråbrødreklostrets kirkegård, i klosterkirkerne eller i korsgangene. Størstedelen af klostrets kirkegård må opfattes som en lægmandskirkegård, hvorpå et bredt udsnit af Aalborgs borgere lod sig begrave. Hertil kommer et tilskud af udenbys folk, som af religiøse grunde foretrak at blive begravet hos gråbrødrene frem for deres egen sognekirkegård. Allerede i 1250 fik franciskanerne også pavens tilladelse til at lade enhver, der måtte ønske det, blive begravet på deres kirkegårde.

Tilbage

I denne teglstenskiste lå skelettet af en 177 cm høj, 30-35-årig kvinde. En bronzenål, fundet ved hoftepartiet, har givetvis holdt ligklædet sammen.

 

Kiste og skelet er udstillet i gråbrødreklostret museum.

 

 

 

Nedlæggelsen af klostret

I år 1530 forfulgte en fræk Dreng, søn af hr. Mogens Gøye, ophavsmand til alt det onde, nemlig herren på Aalborghus, som hed Alex Gøye, han begyndte at efterstræbe brødrene på forskellige måder. En gang stjal han og hans håndlangere alt deres bryg som skulle bruges til at holde gudstjeneste i kirken og gemte det nede i klosterkælderen. Det sidste han gjorde var at fordrive med magt alle brødrene fra klostret efter utallige ubehageligheder og forhånelser. I 1537 blev det forbudt for tiggermunkene at prædike og høre skriftemål. De måtte endog ikke engang opholde sig i Danmark længere, hvis de da ikke var gamle og skrøbelige. Alex havde endda tænkt på at lave klostret om til sit eget slot, det var altså i så godt stand, men det blev ikke til noget, han ville hellere sælge jorden på den måde få penge. Klosterbygningen blev sandsynligvis brudt ned før 1540 og så havde man solgt små stykker jord til at bygge huse på.

Tilbage