EGHOLM TUR-RETUR!

Aalborg har mange grønne områder fx Skovbakken, Kildeparken og Egholm.                                       

Vi cyklede en morgen ned til Egholmsfærgen, nu skulle vi til Egholm! Vi kom lidt for sent, så færgemanden skulle lige have en pause på en halv time, men man kunne ikke kalde det en pause, for vi ville have et interview (Basta!)

Vi spurgte ham ud om forskellige ting fx om, hvad han ville sige, hvis der kom en ny færge. Han sagde, at han ville blive glad, for nogle gange skulle han sejle 2 gange med færgen, fordi der kun er plads til 3 små biler på dækket. 

 

Færgemanden og færgen

For 6-8000 år siden var Egholm en del af fjordbunden. Det højeste punkt på øen er kun 1,5 meter over havoverfladen, derfor har der ofte været oversvømmelse pga. storm. Man har bygget diger, som holder vandet ude. Dem kan man se, hvis man går en tur langs stranden.

På Egholm bor der 56 personer fordelt på 21 gårde, derfor har de haft deres egen skole (kig til venstre.) Nu bruges skolen til en slags lejrhytte, hvor klasser fra Aalborg kan komme og overnatte (ZzzzzZzz) 

Vi snakkede med en, der boede på Egholm, og vi spurgte hende om, hvad hun ville sige til, hvis der kom en bro over øen fra Aalborg til Nørresundby. Det ville hun ikke høre tale om. 

Det meste af øen er dækket af marker, men der er stadig masser af smuk natur. Der er også mange dyr på øen (endda sjældne) som fx strandtudsen, som kun lever her på lille Egholm! Vi prøvede at lede efter den, men fandt den aldrig! På Egholm er der mange heste, som islændere og nordbaggere. 

Vi synes, at Egholm er en dejlig ø! og det vil være smadder træls med en motorvej over øen.