|
Handel i Hasseris Bymidte |
Hasseris Bymidte er et dejligt sted, der ligger midt i Hasseris. Her kan man købe de ting, man har brug for inden for kort afstand. Man kan ikke se ude fra på butikken Madam Hair, at den er over 20 år gammel. Man kan heller ikke her se ude fra, at Hasseris Optik er 6½ år gammel, for de
flotte farverige briller, der pynter i butiksvinduet, giver liv i
forretningen.
|
Dette store skilt, der står midt i Bymidten, viser navnene på nogle af forretningerne. |
|
Da vi ville lave et interview med apoteket i Bymidten, sagde den flinke ekspedient, at vi skulle ringe til Anette Troelsen, som er apoteker inde på det store apotek i Reberbansgade (ved siden af Sygehus Nord.) Vi aftalte at komme derind og interviewe hende. Reberbane Apotek har ligget der, hvor det ligger nu, i 70 år længere end det i Hasseris Bymidte. Reberbane Apoteket har ligget der siden 1915, og det i Bymidten siden d. 1. april 1985. I Bymidten har de kun 2 medarbejdere, og grunden til, at vi bruger ordet "kun", er , at de på apoteket i Reberbanegade er 18 medarbejdere. Alle medarbejderne skiftes til at arbejde på apotekerne.
|
Vi besøgte også Danske Bank. Vi fik serveret en cola, og der stod slik på Danske Banks interviewbord. Vi snakkede med souschef (sovsechef!) Carsten Vittrup. Det første spørgsmål var, hvor længe banken har eksisteret? "Den har eksisteret i MANGE år, helt tilbage til 1800-tallet, men da lå hovedbanken inde i byen. Men efterhånden har den skiftet navn mange gange." Han stoppede og snuppede et stykke slik, ligeså gjorde vi. (smask!). "Den har faktisk heddet mere end 3 forskellige navne, nu hedder den Danske Bank, før hed den Provinsbanken, længere tilbage hed den Aalborg Diskontobank, og længere tilbage kan jeg ikke huske." |
|
I Hasseris Bymidtes ene hjørne ligger en
lille hyggelig orange kiosk. Kiosken har ligget der i over 30 år, der
er 2 medarbejdere.
For et par år siden ejede Annette kiosken. Det havde hun gjort i 3 år, før der kom en ny chef. Der var fyldt med blade, tobak og slik i den lille kiosk. Da vi spurgte, hvad han solgte mest af, svarede det også til vores første indtryk af kiosken. |
| Vi tog også lige et smut forbi den nyrenoverede Super H. Da der
kommer en ny Rema 1000 næsten lige over for Super H, tænkte vi, at det
måske var en god ide at spørge til det. Da vi spurgte, hvad de synes om den ny Rema 1000, lød svaret kækt: "Det er da fint nok!" Der er sådan set 40 medarbejdere. Grunden til, at de renoverede, var simpelthen, at den gamle butik var for lille. Men heldigvis har de vænnet sig til den anderledes Super H. Der er ikke rigtig nogen kritik til den ny butik, det hele var egentlig meget positivt! |
|