Aalborg Sygehus

Vi er tre piger, som bor i Hasseris. Vi har et emne i vores klasse, der hedder "Aalborg i børnehøjde," og fordi vores skole ligger i Hasseris, skulle vi selvfølgelig vælge en ting i Hasseris at skrive om. Så vi valgte at skrive om Aalborg Sygehus, der er blevet mega stort. 

Aalborg Sygehus´ første bygning blev bygget i 1911. I 1977 blev der bygget endnu en bygning til sengeliggende patienter. Og i år 2000 begyndte man at bygge det nye Medicinerhus. Det blev færdigt i 2005. 

Aalborg Sygehus er ikke bare Nordjyllands største sygehus, det er også Nordjyllands største arbejdsplads med næsten 4000 ansatte.  

 

Det nye Medicinerhus, bygget 2000-2005.

En morgen cyklede vi ned på sygehuset. Vi startede med at tage en elevator op på 2 sal (maveafdeling) for at interviewe en læge. Vi fik interviewet lægestuderende Louise Rom. 

Interview af Louise Rom

Hvor lang tid har du arbejdet her?

- Jeg har ikke arbejdet her så længe, jeg er faktisk startet i mandags. Jeg er lægestuderende, og jeg skal være her et halvt år i praktik, hvor jeg så går rundt sammen med en ældre læge. Jeg bliver simpelthen lært op.

Kommer du til at arbejde her efter praktik?

- Ja, det gør jeg, så kommer jeg herud. Man kan læse medicin i Århus, Odense og København. Jeg læser i Århus. Det tager 6 år at læse til læge. Når jeg er færdig, kommer jeg til at arbejde her halvandet år, før jeg selv må bestemme, hvad jeg vil arbejde med. Sådan  lærer jeg at være på de forskellige afdelinger.

Hvilken afdeling er du på nu? 

- Den her afdeling er en maveafdeling, hvor vi opererer alle, der har ondt i maven. De kommer  forbi skadestuen først, og hvis man har meget ondt i maven, kommer man her op. Så bliver man kigget på af en læge, måske scannet eller røntgenfotograferet. 

Bliver man opereret på denne afdeling?

- Nej, man bliver kørt ned på 2 sal, hvor der ligger en operationsgang, hvor det hele foregår. 

Hvad er det underligste, du nogensinde har set, der er galt med en mave?

- Det, tror jeg, er at se mennesker inde i maven, når man ikke har set det før. For man ved godt, man har en masse tarme, det har I nok også set. At man kan se hjertet, når det slår og bare se det hele bevæge sig og være i live, det tror jeg er det sjoveste, jeg har set.

Efter interviewet tog vi igen elevatoren ned til receptionen. Dernede blev vi enige om at gå hen til skadestuen for at tale med en læge. Endelig fandt vi en læge, der ville vise os en ambulance. Det var meget spændende at se alle de ting, der var inde i sådan en ambulance. Der var et skab med en masse sprøjter og medicin, som han kaldte deres "lager", og en meget vigtig maskine, man kunne måle pulsen og hjerteslagene med, og man kunne også give stød med den, hvis der var en, der havde hjertestop. 

Der var også en slags computer, der havde kontakt til sygehuset. Det fungerede sådan, at man tastede patientens CPR-nummer  ind på den, og så kunne sygehuset sende patientens journal tilbage til lægerne i ambulancen. Så ved lægerne, hvad patienten har fejlet, og hvilken medicin patienten muligvis er allergisk overfor, det hjælper lægerne rigtig meget. 

 

Ambulancens vigtigste apparat. 

 

 

En stue på det nye Medicinerhus.  

Da vi havde fået den lille rundvisning i ambulancen, begyndte vores maver at knurre, så vi gik ned i cafeteriet og fik os lidt formiddagsmad. Vi købte frugt, yoghurt og en enkelt morgenkage. 

Senere gik vi en tur længere op i Medicinerhuset for at tage nogle billeder. Den nye bygning er super flot, og stuerne derinde er helt rene og fine. Der er fladskærm på alle stuerne, så patienterne kan se fjernsyn, når de vil. Der er både enmandsstuer og tomandsstuer. 

Da vi var på vej ned fra bygningen, kom vi i snak med en kvindelig læge. Hun stod med en røntgenmaskine. Hun viste os, hvordan den virkede, hun foldede den også ud, så vi kunne se den. 

Så tog vi elevatoren ned til udgangen igen, tog vores cykler og cyklede hjemad. 

Det var vores tur på Aalborg Sygehus.