Flæsk Marinus
I Ulsted boede der engang en meget sparsommelig mand. Han boede på et lille husmandssted på Gettrup Mark.
Det hedder nu Gettrupvej nummer 25.
Da han gik i skole, blev han drillet, fordi han ikke var så god i skolen. Han fik vist nok øgenavnet flæsk Marinus, fordi hans far blev kaldt for Flæske.
Ud over at arbejde på sit husmandssted arbejdede Marinus som murerarbejdsmand og tømrer. Han brugte næsten ingen penge på sig selv,
så da han blev gammel gav han Ulsted 600.000kr til kunst. Det blev til 4 skulpturer og et relief. Ulsted skole har fået 2 af dem.
Oppe på hjørnet af Jyllensgade og Vestergade står der en skulptur. I gamle dage stod der en telefonboks der. Det er en stor granitsten, der er kløvet af et stykke jern. Det skal forestille en plovfure. Ploven deler stenen i to.
Jeg tror det er noget med, at det har været hårdt at dyrke jorden.. Jeg synes skulpturen ser sjov ud.
Springvandet, der står ved Ulstedparken, har nærmest tre sandfarvede granithoveder eller måske er det et træ og en pige ved en kilde.
Jeg synes den er meget flot og jeg synes også den står det helt rigtige sted.
Her bor mange gamle mennesker, der har god tid til at sidde og kigge på skulpturen.
De kan også lytte til den gode lyd fra vandet, der risler.
Oppe ved hallen står der en skulptur, der forestiller en familie. Det er en far og en mor og deres to børn. Jeg kører forbi den næsten hver dag, og jeg synes den er flot.
Til forsiden